Rosmersholm Sammendrag

  1. Mer om
Rosmersholm Sammendrag

Rosmersholm Sammendrag Overlevelse



Handling og betydning[rediger | rediger kilde] Skuespillet foregår på Rosmersholm, som beskrives som «en gammel herregård i omegnen af en liden fjordby i det Det norske Dagbladet skrev med bakgrunn i det konservative Morgenbladets referat av stykkets handling at høyreavisene ikke forstod å vurdere moderne litteratur Rosmersholm er et drama (1886) av Henrik Ibsen, uroppført på Den Nationale Scene i januar 1887. Handlingen foregår på den gamle Skuespillet foregår på Rosmersholm, som beskrives som «en gammel herregård i omegnen af en liden fjordby i det vestlige Norge og Politikk En sammenlignende analyse av Henrik Ibsens Rosmersholm (1886) Sammendrag Det finnes mange paralleller mellom Henrik Ibsens Rosmersholm

For mig står det, som om vi var to gode kammerater. To rigtig fortrolige venner. Men han gir seg ikke og spør: «Men si mig så, Hedda — var det ikke kærlighed på bunden av forholdet?

Samtidig forteller Hedda at da hun fornemmet «[d]engang — da vi to kendte hinanden» s. Å slippe til seksuell lyst var overveldende skremmende.

Det kunne medføre tap av seg selv som subjekt, en fullstendig selvoppgivelse — gi seg hen, gå under uten å kunne komme opp igjen. Men som hun betror Ejlert, var hun den gangen for feig til å gi etter for sinnet og skyte ham. Ejlert « ser et øjeblik på henne, begriber, og hvisker lidenskabeligt: Å Hedda!

Nu skimter jeg en dulgt grund under kammeratskabet! Det var dog livskravet i deg —». Men Hedda svarer « sagte med kvast øjekast: Vogt dem! Tro ikke sligt noget! Begge føler nok i likhet med publikum den intense, uforløste seksuelle spenningen mellom dem og hennes undertrykte lengsel etter ham og samtidige redselen for hva denne dragningen kunne innebære.

https://odertal.info/6837.php

For Hedda var og er seksualitet og intimitet altfor farlig. Det latterlige ekteskapet Mange Ibsen-forskere har ment at det ikke er troverdig at Hedda giftet seg med en mann som Jørgen Tesman.

De to har nærmest intet til felles utover at begge er morløse.

terje vigen by marius vinje

Han er en selvtilfreds, tradisjonsbundet, kjedelig og fantasiløs fagperson fra småborgerskapet med sans for å «rode i bogsamlingerne» s, 114 og studere «den brabantske husflid i middelalderen» s. Tesman har giftet seg sosialt oppover med en kvinne fra det øvre borgerskapet.

Hedda, derimot, er en elegant, utilfreds sosietetskvinne med sans for det herskapelige og det vakre og bare skrekk og gru for «disse evige tanterne» s. Hedda synes imidlertid ikke valget av Tesman «er så underligt Jeg havde virkelig danset mig træt, kære assessor. Min tid var omme» s.

Vitus apotek stryn

Hun hadde mange oppvartende kavalerer og hadde vel regnet med å bli gift og forsørget av en som kunne tilby henne å «leve selskabeligt. Men bare en kavaler — en mann under hennes stand — Jørgen Tesman — fridde.

Som den morløse Ellida i Fruen fra havet og svært mange kvinner fra borgerskapet på Ibsens tid giftet Hedda seg ikke av kjærlighet, men for å bli forsørget. Ellidas ektefelle, Doktor Wangel, elsker imidlertid sin frue fra havet og makter gjennom deres mange fortrolige samtaler å vinne hennes kjærlighet ved å gi henne frihet og ansvar for eget liv Hartmann, 1994.

Heddas mann, derimot, prøver sammen med sin invaderende tante Julle å tvinge Hedda inn i en tradisjonell kvinne- og morsrolle — roller som Hedda verken kan eller vil fylle. Hun har i stedet helt andre og fullstendig urealistiske tanker om å bruke sin innflytelse over ektemannen til å få ham «til at slå sig på politik kunde bli statsminister?

Hun blir imidlertid straks realitetsorientert av assessor Brack: «Hm, — ser De, kære fru Hedda, — for å bli det måtte han nu for det første være en temmelig rig mand» s. Så rent ud latterligt! Det foregår en maktkamp mellom Hedda og hennes aristokratiske livsstil på den ene siden og det oppadstrebende småborgerskapets verden representert ved Tesman og tante Julle på den andre siden. Frode Helland 1994, 2018 har på grunnlag av en tidligere, tankevekkende analyse av filosofen Theodor Adorno 1974 en forståelse av den pinlige såkalte hatte-scenen i første akt, der Hedda fornærmer tante Julle ved å late som hun tror tantens nye hatt er tjenestepikens.

Fornærmelsen kommer rett etter at tante Julle har gitt Tesman hans gamle tøfler, som han har savnet på bryllupsreisen, og etter at han forgjeves har prøvd å få Hedda interessert i de «mange erindringer der knytter seg til dem» s. Der har hun lagt sin gamle hat efter sig på stolen» s. De fleste publikummere reagerer nok mer på Heddas ondskapsfulle handling og i mindre grad på at Tesmans utsagn har dobbelt bunn.

Han forsøker å tvinge hustruen til å innordne seg sin nye familie samtidig som han snakker over hodet på henne i tredjeperson mens hun er til stede. Heddas handling er sjofel, men samtidig et desperat forsvar mot å bli dradd inn i den tesmanske trivielle intimsfære. De nådeløse skjebnesjokkene Når teppet går opp, er Hedda for meg et uendelig ensomt menneske uten noe fortrolig fellesskap og med en dyp lengsel etter psykologisk og økonomisk trygghet og et liv i skjønnhet, og en like dyp redsel for nærhet og menneskelig fellesskap, samt en «slig dødelig skræk for skandalen» s.

Hun er tilsynelatende sterk og selvstendig, men innvendig opprevet, feig, fortvilet og derfor destruktiv. Å stå alene uten formue var Heddas første skjebnesjokk som voksen — et farssvik som kompliserte hennes overgang til voksenverdenen.

Hun sto i fare for å miste sin klassestatus, hadde ingen penger og ingen utdannelse, men dyre vaner og store fordringer til et elegant liv innenfor «vor kreds» s. Hun brøt med datidens normer ved at hun utsatte giftermål lengst mulig. En mann som kunne gi henne mulighet til å realisere sitt selvstendighetsprosjekt, hadde ikke meldt seg. Men kanskje viktigere var det at hun ikke ønsket å gifte seg, fordi hun ante at hun psykologisk verken var rede til seksuelt intimt samliv eller til å bli mor.

Men å forbli ugift og velge en av de få realiserbare veiene til økonomisk selvstendighet og et friere liv våget hun likevel ikke. Hun tok Tesman fordi han var den eneste mulige kandidaten og hennes verdi på ekteskapsmarkedet var i ferd med å synke.

Hun trodde han ville være et trygt nok økonomisk og, like viktig, trygt nok psykologisk valg. Regi ved Carl Dalmonico se 08.

Iht Hans Wiers-Jenssen se 26. Leonora Selmer se 21. Det er mulig Johan Halvorsens se 14. Første av tre forest.

Også oppført på Stadttheater Dortmund 19. Carl Rehder 1878-1944, tysk skuespiller spilte i rollen som «Ørnulf», Ernst Hart se 28. Regi ved Conrad Jacobs se 24.

Regi ved Georg Droescher se 27. Eugen Jensen se 20. Regi ved Richard Vallentin se 26. Stykket anmeldt på ukjent dato av Hermann Bahr se 1887 i ukjent medium. Første av to forest. De har liggende af usolgte Else. Derimod vil jeg af Gengangere ikke kunne tage flere Ex. HC, brev 6 Hvor mange eksemplarer af Gengangere, der rent faktisk blev returneret til Gyldendal fra de forskellige boghandlere vides ikke, fordi materiale om dette er gået tabt, formentlig for længe siden.

Tveterås arbejdede med arkivmateriale fra Gyldendal forud for andet bind om den norske boghandels historie 1964, og han har med stor sandsynlighed heller ikke set optegnelser for dette, eftersom han ikke nævner nogle tal for returneringerne i sine bøger.

Bortset fra et enkelt sted, hvor han antager, at Cammermeyer havde bestilt og returneret 300 à cond. Han gør opmærksom på, at det er en antagelse, og noterer, at Kielland skrev til Brandes i det tidligere omtalte brev, at der var tale om 500 eksemplarer Tveterås 1964, 433.

At Tveterås må antage, hvor mange bøger Cammermeyer returnerede, og at det rigtige tal i øvrigt er 500, bekræfter, at han ikke kan have set en oversigt over returneringerne hos Gyldendal. Når Tveterås skriver, at eksemplarerne strømmede retur fra den ene boghandler efter den anden, bygger han det formentlig på Hegels brevkladder samt på Kiellands korrespondance med Brandes.

Det samme gælder for Henrik Ibsens Skrifter, Figueiredo og anden sekundærlitteratur.

Plutselig uklart syn

Hvis de da ikke bygger det på Tveterås. Cammermeyers returneringer I Cammermeyers kreditorprotokol er der den 8. Idet han købte 600 bøger i fast regning, modtog han 60 frieksemplarer.

I alt modtog Cammermeyer altså 1. Dette er en ekstremt stor bestilling, selv for Norges største boghandler. De bevarede kreditorprotokoller i Cammermeyers arkiv, som indeholder bestillinger hos Gyldendal, dækker perioderne 6. En undersøgelse af disse protokoller viser, at Cammermeyer oftest bestilte mellem 30 og 100 eksemplarer af en ny skønlitterær bog, og det var meget få, som han fra begyndelsen bestilte mere end 100 eksemplarer af. Bort set fra de fire store norske forfattere, Ibsen, Bjørnson, Kielland og Lie, er det kun Asbjørnsens og Moes samling af eventyr, som bestilles i en størrelsesorden op mod 400 eksemplarer.

I kreditorprotokollerne, som tilsammen dækker næsten 10 år, er bestillingen på Gengangere dén største bestilling, Cammermeyer har foretaget.

Har du lest dette? Et dukkehjem sammendrag

Til sammenligning bestilte han i 1882 til at begynde med 129 eksemplarer af Lies Gaa Paa! Set i dette lys er det ikke særlig ekstremt, at Cammermeyer returnerede op mod 645 eksemplarer 501 à cond. Cammermeyer har efter seks uger solgt ca. De næste seks uger sælger han omkring 15 eksemplarer, og det er rimeligt at gå ud fra, at han i hvert fald har haft 35 eksemplarer på lager, som han sælger gennem årene.

Ifølge de bevarede kreditorprotokoller, som indeholder bestillinger frem til maj 1888, har der ikke været behov for at bestille et nyt hæftet eksemplar af bogen, og nogle eksemplarer har han naturligvis solgt gennem de seks år.

Hvordan lese Ibsen? Ibsenforskningen

Det betyder jo, at han ikke returnerede minimum 516 eksemplarer. Der har naturligvis været nogle kunder, som returnerede bogen på grund af indholdet, men hovedårsagen til den store retursending fra Cammermeyer var slet og ret, at boghandleren havde overvurderet bogens salgbarhed.

Både Hegel og boghandlerne havde vænnet sig til, at Ibsen-publikummet voksede, og Et dukkehjems store succes har stået frisk i erindringen, da Cammermeyer bestilte Gengangere. En af kilderne til Cammermeyers returneringer er som tidligere nævnt Morgenbladet og Dagbladet fra den 30.

De skriver, at en boghandler havde bestilt 1.

https://lndc.us/3318.php

Det ser ud til, at der er lavet et groft regnestykke, hvor de 500 à cond. Desuden antager de i regnestykket, at Cammermeyer ikke har solgt ét eneste eksemplar, når de påstår, at han er brændt inde med 700. Cammermeyers salg Ved hjælp af Cammermeyers bevarede salgsprotokoller memorialer og korrespondancen mellem Cammermeyer og Hegel er det muligt at få et tilnærmelsesvist nøjagtigt tal for, hvor mange bøger boghandleren solgte i de første uger efter udgivelsen.

Da han til at begynde med havde købt 330 indbundne eksemplarer i fast regning, må han derfor helt nøjagtigt have solgt 159 indbundne eksemplarer i boghandlen frem til den 1. I boghandlens memorialer er der i den samme periode noteret 172 salg af Gengangere; 92 af dem er hæftede, og de 80 er bundet ind CAM. Memorial-protokollerne indeholder udelukkende salg på kredit til faste kunder, og der er ikke bevaret en protokol over det daglige kontantsalg. De kunder, som har købt bogen i boghandlen og har betalt med det samme, findes der altså ikke oplysninger om.

Da Cammermeyer på dette tidspunkt har solgt i alt 159 indbundne eksemplarer, og de 80 af dem er solgt på kredit, må der være solgt 79 eksemplarer kontant i butikken.

Det fortæller os, at kreditsalget i memorialerne udgør ca. Her er der noteret 232 salg i memorialerne i de første tre måneder, hvor der løbende i samme periode blev bestilt 616 eksemplarer hos Gyldendal.

Når der i memorialerne er noteret 92 salg af de hæftede eksemplarer, er det derfor rimeligt at antage, at det totale salg af hæftede eksemplarer er ca. Det betyder, at Cammermeyer i alt har solgt ca. De 127 indbundne eksemplarer, han havde tilbage den 1. Salget hos Cammermeyer stemmer dermed overens med undersøgelsen af hæftningsforløbet hos Gyldendal, som konkluderede, at bogen solgte godt i de allerførste år.

Salget gik ikke, som Cammermeyer havde ventet og håbet, men selvom bogen solgte dårligere end andre nyudgivelser af Ibsen, er det ikke ensbetydende med, at den solgte dårligt. Til sammenligning solgte Cammermeyer 26 eksemplarer af Drachmanns Reisebilleder 1882 i de første fire måneder efter udgivelsen DSK. Når Cammermeyer laver en ny bestilling på den samme bog, har jeg vurderet, at eksemplarerne fra den forrige bestilling er blevet solgt.

Det er altså det højest mulige antal eksemplarer, Cammermeyer kan have solgt på det pågældende tidspunkt. Jacobsens Mogens og andre noveller 1882, solgte han i de første tre måneder 66 eksemplarer.

På fire måneder solgte han 43 eksemplarer af Henrik Pontoppidans Mimoser 1886, og det tog ham et halvt år at få solgt 40 eksemplarer af Strindbergs Fadren 1887. Men kva ligg eigentleg i den siste påstanden?

Den får berre meining, trur eg, i lys av at heile Freuds verk er organisert kring dei djupaste antropologiske spørsmål: Når blir mennesket menneske, i betydninga eit vesen som er både kropp og sjel, som er «sivilisert» i sitt forhold til verden og medmenneska?

Kva er det som karakteriserer denne «menneskeleggjeringsprosessen»? Kva slags spor frå dei tidlegaste utviklingsfasane blir sitjande att i seinare utviklingstrinn? Korleis gjer desse spora seg gjeldande som determinerande faktorar i våre liv, i dei vala vi gjer og dei handlingane vi utfører?

Denne problematikken er ikkje berre sentral i Freuds teoriar om ontogenesen, dvs. Problematikken er også sentral i Freuds spekulasjonar omkring menneskeleggjeringa i eit fylogenetisk artshistorisk perspektiv. Psykoanalysen er primært utvikla som ei lære om ontogenesen eller individets historie. Men det fylogenetiske perspektivet er med så å seie heile tida, og i dei siste 20 åra av Freuds liv var det dette perspektivet som meir og meir kom til å dominere i skriftene hans.

Den gåtefulle Hedda Gabler Tidsskrift for Norsk psykologforening

I begge dei «utviklingsforteljingane» som Freud skisserer og argumenterer for, står driftsomgrepet heilt sentralt. Rett nok innrømmer Freud sjølv at dette er eit uklart omgrep. Men det som gjer omgrepet vanskeleg og uklart, er nettopp at det ser ut til å vise direkte inn til det tilsvarande uklare feltet i det menneskelege der soma og psyke, kropp og sjel, overlappar eller filtrar seg saman med kvarandre.

Det gjeld ikkje minst det Freud oppfatta som menneskets viktigaste drift, seksualdrifta eller libido, som Freud valde å kalle den, etter det latinske ordet for «lyst» eller «begjær». Hos Freud har seksualdrifta ein biologisk eller biokjemisk basis; på det punktet svarer den til dyrets paringsinstinkt. Men seksualiteten, forstått som den spesielle forma paringsinstinktet får hos mennesket, er ikkje eit instinkt rett og slett.

Studiet av driftene er for Freud ein slags «biologisk psykologi» — ei undersøking av dei psykiske fenomena som følgjer biologiske prosessar. Det originale hos Freud ligg likevel ikkje her. Det umedvitne — eit dramatisk omgrep Tanken om at mennesket er i umedvitne krefters vald, er inga freudiansk oppfinning. Ein finn han antyda hos mange filosofar, frå Descartes og Spinoza til Rousseau.

Ikkje minst spelar han ei rolle i romantikkens filosofiske spekulasjonar, og i Freuds samtid mot slutten av 1800-talet var tanken på nytt aktuell gjennom Schopenhauer-eleven Eduard von Hartmann. Men Freud gir denne tanken eit heilt spesielt innhald. Han hevdar ikkje berre at når vi handlar f. Han hevdar også at kvar einskild av oss har vårt umedvitne i form av eit eige system inne i oss, men at denne «staden» er utilgjengeleg for oss nettopp fordi den er umedviten.

Det umedvitne kan altså ikkje oppsporast og observerast på vanleg empirisk måte. De var kompanjonger, og Ekdal fikk all skyld for hogst på statens eiendom, mens Werle slapp fri på tvilsom vis. At Rosmer i Rosmersholm går inn for å engasjere seg politisk på venstresiden, er uriktig.

Han vender seg bort fra begge de politiske leirene, rystet over deres kampmetoder.

Madame Sousatzka Norsk Tale Download

Det samme gjorde dikteren på sin måte. Flere unøyaktigheter kunne påpekes, men de bør ikke overskygge alle de opplysende kommentarene, drøftingene og spørsmålsstillingene som gjør biografien så leseverdig. En stusser uvilkårlig over ideen om at Ibsen hadde skrivesperre høsten 1870, og igjen i 1876. Kan det dokumenteres? Ibsen levde i en mediehistorisk interessant tid, og dette perspektivet trekkes i for liten grad frem av hans biografer.

I løpet av sine drøye 60 år som aktiv forfatter skrev han 30 skuespill og drøyt 250 dikt. I tillegg fikk han publisert ca 100 artikler, innlegg og anmeldelser i samtidens aviser.

ROSMERSHOLM SAMMENDRAG Relaterte emner

Handling og betydning[ rediger rediger kilde ] Skuespillet foregår på Rosmersholm, som beskrives som «en gammel herregård i omegnen af en liden fjordby i det vestlige Norge». I skuespillet møter man den aristokratiske eieren av Rosmersholm, den tidligere sognepresten Johannes Rosmer og hans samleverske Rebekka West. Johannes Rosmer er den siste i en gammel slekt av prester og offiserer som nyter stor respekt i distriktet. Hans hustru Beate har tatt livet av seg ved å kaste seg i en foss like ved herregården før stykket begynner. Et viktig tema er hvordan livene til Johannes og Rebekka ble et tomt skall etter dette. Som formulert av protagonisten Rosmer er skuespillets tema sosiale og politiske endringer, som innebærer at de tradisjonelle herskende klasser gir avkall på å påtvinge resten av samfunnet sine idealer.

ROSMERSHOLM SAMMENDRAG Kommentarer:
Forfatter på Rosmersholm sammendrag
Kvamme fra Haugesund
Jeg nyter utforske norske bøker lekende. Siste nytt: min andre innlegg. Jeg har alltid vært en veldig kreativ person og synes det er avslappende å hengi seg til Amateur Pankration.
INTERESSANTE NYHETER
Kalender
MoTuWeThFrStSu
booked.net